Her er tricket: Sådan får du lettest en taxa sidst på natten

K P

9 år siden

|

10/07/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi har alle prøvet det: Det er sent. Dansefødderne er ømme, du har fået dét, du skulle, af alkohol, og nu vil du bare gerne hjem i seng pronto.

Først venter dog desværre en kamp med ligesindede om de, synes du, alt for få taxaer, der kommer susende forbi. Hvem får den første, og hvordan undgår du at blive sprunget over alt for mange gange af (andre) irriterende, fulde mennesker?

Dagens.dk har spurgt et taxafirme, hvad de vil råde dig til en sen nattetimer, hvor du bare gerne vil hjem.

Læs også: Panisk studerende strandet på mortorvej: Politiet kørte eksamensopgave til aflevering

Rådene lyder:

1) Drop stationen
Ifølge TAXA 4x35 er stationer på travle dage ikke et godt sted at vente. Du kan være heldig, at en kunde netop bliver sat af, idét du kommer forbi og skal bruge en taxa, men sandsynligheden er lille. Ofte vil taxaen blive prajet af en anden kunde, før den når frem til stationen.

2) Søg mod de store indfaldsveje
Bevæg dig ud mod nogle af de større indfaldsveje. Det er nemlig her, de ledige taxaer kommer kørende, når de har sat en kunde af uden for centrum og er på vej ind for at samle nye kunder op. Store indfaldsveje som fx H.C. Andersens Boulevard eller Gammel Kongevej, hvis du fx opholder dig i hovedstaden.

3) Søg væk fra alle de andre
Mange tror overraskende, at det er lettest at få en taxi der, hvor koncentrationen af mennesker er størst, lyder det fra TAXA 4x35. Tricket er dog i stedet at søge væk fra menneskemængden.

4) Brug din smartphone
Hvis du ikke får prajet en taxi, så brug en af de mange taxa-apps. Her skal du blot indtaste, hvor taxien skal afhente dig samt dit navn og telefonnummer. Navn og telefonnummer behøver du blot taste ind første gang, du bruger app’en. Smartphonen vil således oftest være den nemmeste og hurtigste måde at skaffe en taxi.