Her er Ibi Støvings nye job

admin

10 år siden

|

05/05/2014

Dagens topnyheder

Hun kender danskernes boligdrømme og vaner efter sine værtsroller i programmer som "Velkommen Hjem" og "Hvem bor hvor". De erfaringer kommer 39-årige Ibi Støving til gode, når hun fremover skal være en del af teamet bag boligsiden Boliga.dk.

Her skal den smukke tv-vært nemlig ikke bare være blikfang i kampagner, men også være med i idéudvikling og marketing. Det skriver Boliga.dk.

Med sin nye rolle håber hun at knytte stærkere bånd mellem Boliga og de mange tusinde danskere, der skal købe eller sælge bolig.

 - Jeg er selv startet op helt fra bunden og har skabt mig en karriere ved at turde stikke ud fra mængden. Det passer perfekt med Boligas rolle som underdog'en, der har udfordret ejendomsmarkedet og fået en position, som dem der tør sige tingene ligeud. Det er klassens frække pige, der finder sammen med klassens frække dreng, siger Ibi Støving.

 Tv-værtinden skal være mere end et kønt ansigt, fortæller Jens Alminde, der er direktør for Euroinvestor A/S, der ejer Boliga.dk.

 - Valget er faldet på Ibi, fordi vi længe har ønsket at personificere Boliga. Her er Ibi perfekt, fordi hun er troværdig og taler åbent og fordomsfrit med alle mennesker, uanset om de bor i en penthouse-lejlighed i København eller på en landejendom i Thy.

- Samtidig har hun nogle unikke evner inden for marketing, som vil komme Boliga til gode, siger Jens Alminde.

Det nye job betyder dog ikke, at Ibi Støving forlader skærmen, hvor hun stadig vil fungere som vært.

Newspaq