Her er hun: Wammen viste ny kæreste frem ved gallamiddag

Ann Katrine Warren

11 år siden

|

19/09/2013

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Forsvarsminister Nicolai Wammen har forladt Aarhus, hvor han tidligere var borgmester til fordel for København. Men det var ikke kun det krævende job som minister, der fik Wammen til at rykke teltpælene op.

Den 42-årige socialdemokrat har nemlig også fundet kærligheden i hovedstaden og er nu flyttet sammen med kæresten Karen Lund på Vesterbro. Onsdag aften blev den 33-årige kæreste, så præsenteret for det officielle Danmark, da hun hånd i hånd med forsvarsministeren ankom til gallamiddag på Fredensborg Slot i anledningen af statsbesøget fra Vietnam.

LÆS OGSÅ: Dansk topmodel er blevet mor: Lykke May viser babyen frem

- Vi er kommet sammen i nogen tid, og det er naturligt, at vi nu får fælles adresse. Hun er en fantastisk dejlig kvinde, som jeg er meget glad for er min kæreste, siger Nicolai Wammen til stiften.dk.

Nicolai Wammen var borgmester i Aarhus fra 1. januar 2006 til august 2011, hvor han helligede sig arbejdet på Christiansborg. Forsvarsministeren fik i 2011 sønnen Carl med det tidligere folketingsmedlem Julie Rademacher. Forældrene har dog aldrig boet sammen, og drengen bor sammen med sin mor i Grønland.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Karen Lund er cand. mag i dansk og samfundsfag og arbejder i kommunikationsbranchen. 

Se Nicolai Wammen vise kæresten Karen Lund frem herunder: