Her er borgmester testet positiv: Afslører tanker om smittekilde

Julie Møller

187 uger siden

|

26/05/2021
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
“Til min store overraskelse vågnede jeg i dag op til svaret: påvist,” skriver Trine Græse, der er borgmester i Gladsaxe Kommune.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Trine Græse, der er borgmester i Gladsaxe Kommune, er testet positiv.

Det fortæller hun i et opslag på Facebook. Hun skulle i dag have været til bestyrelsesseminar og blev derfor testet i går.

“Til min store overraskelse vågnede jeg i dag op til svaret: Påvist. Så nu er jeg hjemme i isolation til og med på tirsdag,” skriver hun. 

Hvor er smitten kommet fra? De tanker har Trine Græse haft. Men hun aner det ikke.

“Jeg har ingen anelse om, hvor jeg er blevet smittet. Så pas på jer selv derude, for smitten er her stadig,” slår Trine Græse fast.

Ikke den eneste

Trine Græse er ikke den eneste borgmester, der har modtaget et 'påvist'-svar. Tidligere på måneden kunne Thomas Kastrup-Larsen, der er borgmester i Aalborg Kommune, også fortælle, at han var blevet smittet.

“Tankerne løber gennem mit hoved. Har jeg ikke været forsigtig nok? Kunne jeg have gjort noget for at forhindre det? Jeg aner ikke, hvor jeg er blevet smittet - eller hvordan. Jeg håber inderligt, at jeg ikke er kommet til at smitte andre. Men jeg vil opfordre alle, som har været i nærheden af mig til blive testet,” skrev han i et Facebook-opslag.

Ligesom Trine Græse stod den også på isolation for Thomas Kastrup-Larsen.

“Den næste uge står på selvisolation i soveværelset med udkig til haven. Jeg er ikke ret god til at sidde stille, men reglerne for Covid 19 er klare, så der er ingen vej uden om,” slog Thomas Kastrup-Larsen fast.