Europa kan tage et større ansvar for flygtningesituationen. Sådan lyder den overraskende udmelding fra tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt i et stort, udenlandsk interview.
- Der er plads i Europa til en million flygtninge. Og der er plads i Europa til at tage sig af en million mennesker. Og hvad vi bliver nødt til at huske os selv på er, at disse mennesker flygter fra den mest forfærdelige krig, vi nogensinde har set i vores baggård, siger hun i forbindelse med konferencen ‘Fortune The Most Powerful Women” ifølge BT.
Ifølge den tidligere danske politiker bør EU ændre taktik i forhold til håndteringen af flygtningekrisen. Alle lande bør se det som et fælles problem, der kræver en fælles løsning, mener hun.
Samtidig roser Helle Thorning-Schmidt Danmark for at have taget et stort slæb. Ifølge hende meget større end mange andre europæiske lande.
Udtalelsen om, at Europa har plads til en million flygtninge, vækker især opsigt, fordi Helle Thorning-Schmidt under valgkampen i maj sidste år lagde vægt på, at hendes regering havde lavet stramninger på asylområdet.
Læs også: Jobskifte: Løkke forsvarer Thornings flygtningepolitik
Hun blev i april direktør i Save the Children International.
Følg Dagens Politik for flere lignende artikler: