Har ikke været billigere i mange år: Så meget kan du spare ved at handle i Sverige

Mathias Nielsen

102 uger siden

|

04/01/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den svenske krone er lige nu meget lav i forhold til den danske. Du kan derfor spare en del på indkøb i nabolandet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du bor på den østlige del af Sjælland - og i særdeleshed i København, så har du nu mulighed for at spare en del penge. Den svenske valutakurs er nemlig på sit laveste niveau siden finanskrisen i 2009.

Og det ved danskerne godt, for rigtig mange danskere tager nemlig til Malmö på den anden side af Øresund.

Kursen er i den første uge af 2023 faldet yderligere, så det aktuelt kun koster i omegnen af 67 danske kroner for at få 100 svenske kroner i hånden.

Til sammenligning skulle man i 2012 af med 90 danske kroner for at få 100 svenske kroner, og frem til 1992 var den svenske krone rent faktisk mere værd end den danske.

Det er altså særdeles gode tider set fra et dansk synspunkt. Danske Christina Holst er marketingschef for Emporia, der byder på mere end 140 butikker og restauranter.

Hun fortæller til TV 2, at man her kan mærke en klar stigning i antallet af danskere, der kører til Sverige for at handle i det store shoppingcenter.

- Vi har været urolige for omsætningen i butikkerne på grund af den stigende inflation, men danskerne har reddet os, siger hun.

Men hvor meget kan man så spare? TV 2 har lavet en liste over en række varer, og her er der en del at spare.

Elgiganten

Samsung 85" Q60B 4K QLED Smart TV (2022)

Pris i Danmark: 13.999 kroner

Pris i Sverige: 11.850 kroner (omregnet fra 17.990 svenske kroner)

Besparelse: 2149 kroner

IKEA

Pax hjørnegarderobeskab (211 * 213 * 236 centimeter)

Pris i Danmark: 10.990 kroner

Pris i Sverige: 10.178 kroner (omregnet fra 15.280 svenske kroner)

Besparelse: 812 kroner