Har du fået fat i en? Danskerne hamstrer det nu som aldrig før

Emil Martesen

6 uger siden

|

25/07/2024
Nyheder
Foto: Google Street View
Foto: Google Street View
Har du fået fat i en?

Dagens topnyheder

Det ustadige sommervejr får danskerne til i stor stil at flygte til udlandet, hvor de indlogerer sig på hoteller og i ferielejligheder, campingvogne og telte – og powerbanks lader til at stå højt på tjeklisten, når kufferten skal pakkes.

Samtidig spiller de danske festivaler for fuld styrke netop nu, hvor powerbanks også er i høj kurs rundt omkring i teltene. Og så er der de såkaldte prepper-lister, hvor mange familier har en powerbank som en del af deres personlige nødberedskab.

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.

Resultatet af den kombination oplever de i disse uger hos elektronik- og hvidevarekæden POWER, hvor powerbanks bliver revet ned fra hylderne som aldrig før:

"Salget af powerbanks går amok i øjeblikket, og vi er ved at løbe tør både i butikkerne og på vores nordiske centrallager. Det er især de store powerbanks på 20.000 mAh, der kan holde i længere tid og oplade flere devices, som bliver revet væk", siger Maksim Nefedjev, der er salgschef for Telecom hos POWER.

1.000% stigning i salg af powerbanks med solceller

Tidligere på sommeren kunne POWER berette om rekordsalg i nødradioer, som blev revet væk, da myndighederne offentliggjorde den såkaldte prepper-liste med de ting, danskerne bør have på lager i tilfælde af en nødsituation.

Nu tyder det altså på, at tiden er kommet til powerbanks, så familiens telefoner og andre devices kan holdes i live i tilfælde af en nødsituation.

Udover stigningen i salget af store powerbanks med høj kapacitet oplever salgsteamet hos POWER også en eksplosiv stigning i salget af powerbanks med solceller:

"Normalt sælger vi ganske få powerbanks, der kan oplades med solceller, men vi oplever i øjeblikket en stigning i salget på 1.000% af den type, vi kalder Solar. Det er helt vildt. Det smarte med Solar er, at powerbanken kan oplades med sollys, hvis man ikke har adgang til elektricitet. Og det er jo især smart under en eventuel nødsituation, hvor der højst sandsynligt er lukket for strømmen", forklarer Maksim Nefedjev.

Strøm til hele familien

Danskerne går efter de store powerbanks med 20.000 mAh (milliamperetimer), så flere af familiens telefoner kan oplades på samme tid, eller så powerbanken også kan bruges til større devices som computere eller tablets.

Er du en af dem, der overvejer at flygte sydpå, kan du med fordel pakke powerbanken i håndbagagen – men husk at tjekke det pågældende flyselskabs bagageregler, inden du stiger ombord.