Parret Kendra og Aaron har forsøgt at få børn i årevis. De er lykkeligt gift, og det eneste, de har ønsket sig meget længe, er at få et barn sammen. Efter flere år i et fertilitetsforløb, var de ved at give op.
Det kunne Kendras mor, Crystal, næsten ikke bære. I en alder af 52 år traf hun derfor en svær beslutning og tilbød sin datter og svigersøn at være deres surrogatmor; og altså bære deres barn. Det indebar blandt andet, at hun flyttede fra sit hjem i staten Michigan i USA og ind hos det unge par, som bor i staten Arizona. Her skulle hun så bo i et års tid, mens forløbet gik sin gang med hormonindsprøjtninger og kontroller.
Kendra og Aaron takkede ja til den store mulighed, men da de tre tog til en scanning efter at de befrugtede æg var sat op, kunne jordemoderen se hele to hjerteblink. Der var med andre ord tvillinger på vej.
Cirka halvvejs inde i graviditeten begyndte Crystal dog at bløde meget, og hun var derfor rædselsslagen for, at hun var ved at abortere en eller to af børnene.
- Der er det éne hjerteblink, sagde lægen til dem, da hun blev scannet.
Efter nogle sekunder, der føles som år, kunne lægen berolige dem alle med, at der stadig var to hjerteblink, og at alt var vel.
37 uger henne fik hun tvillingerne, drengen Domenic og pigen Mia, ved kejsersnit. Der opstod komplikationer under fødslen, hvor Crystal mistede en del blod, men i dag har alle det godt, og tvillingerne blev til to velskabte, sande ønskebørn.
- Jeg vil aldrig kunne takke hende nok for at gøre det her, siger Crystals svigersøn og far til tvillingerne, Aaron, i videoen nedenfor.
Læs også: Silvia ventede trillinger, da hun fik en sjælden besked: 16 måneder senere krydser alle fingre
Videoen om Crystal, der ville gøre alt for sin datter og svigersøn, blev filmet af et tv-hold, der lavede et tema om "liv". I dag er tvillingerne syv år gamle, og familien fortæller gerne deres historie om, hvordan deres "mirakelbørn" kom til.
Du kan se den her:
Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: