Partierne bag gymnasiereformen har haft mere travlt med at skele til partihensyn end til de kommende elever i gymnasiet. Derfor er dele af reformen blevet forvirrende og uden mærkbar effekt, mener Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).
- Den aftale, der er blevet indgået om karakterkrav, er i høj grad en uforståelig aftale, der har skullet tilgodese mange forskellige partipolitiske hensyn mere end hensynet til elevernes ve og vel, siger forkvinde i DGS Veronika Schultz.
Hun langer også ud efter partierne i rød blok, der efter hendes mening har oversolgt effekten af en undtagelse til karakterkravet, som der er i aftalen.
Undtagelsen skal sikre, at elever der i løbet af skoleåret lever op til karakterkravene, men som til eksamen ryger under, stadig får en plads på gymnasiet.
Udregninger fra Undervisningsministeriet viser, at den undtagelse i alt får betydning for 62 elever. Det gør den såkaldte kattelem, som de røde partier fik indført i aftalen, endnu mere uforståelig ifølge Veronika Schultz.
- Det viser, at undtagelsen ikke får en særlig stor effekt for de elever, der ligger lige på vippen, siger hun.
- Det er fint nok, at man har fået undtagelsen, men for mange af de elever, der lige akkurat kommer på gymnasiet i dag og får udlevet deres potentiale, betyder den ikke særlig meget. De får ikke gavn af den her.
- Det er en meget lille kattelem, i forhold til hvad rød blok har solgt den som.
De elever i folkeskolen, der vil i gymnasiet, skal ifølge den nye reform erklæres uddannelsesparate og have et gennemsnit på mindst 3 ved eksamen.
For at blive uddannelsesparat skal eleven have standpunktskarakterer med et gennemsnit på 5.
Undtagelsen gælder for de elever, der bliver erklæret uddannelsesparate, men kun får mellem 2 eller 3 i gennemsnit til eksamen.
/ritzau/
