En 44-årig mand, der er tiltalt i en række uhyggelige sager omhandlende seksuelle krænkelser af børn, vil onsdag morgen blive stillet for retten.
Her vil han blandt andet stå tiltalt for voldsægt, som skulle have fundet sted, mens den 44-årige mand arbejdede som spejderleder og havde det pædagogiske ansvar for små pigebørn.
I sin helhed er han tiltalt for tre tilfælde af ikke fuldbyrdede voldtægter og to tilfælde af blufærdighedskrænkelse - alle begået mod forskellige piger på 10 år.
Derudover er manden tiltalt for i 2021 at have været i besiddelse af en større mængde børnepornografi, skriver Ekstra Bladet.
Ifølge Ekstra Bladet har samtlige seksuelle overgreb, der har fundet sted fra slutningen af 2016 og et år frem, været i forbindelse med en udflugt med børnene.
Det første voldtægtsforhold skulle således have fundet sted under en tur til Legoland, hvor den 44-årige mand er anklaget for at have befølt en dengang 10-årig pige på blandt andet numsen og brysterne og for penetrering af fingrene.
Derudover skulle han under en vildmarkstur have stukket en hånd ned i en 10-årig piges sovepose og befølt hende flere steder på kroppen og på hendes kønsdele.
Ekstra Bladet kan videre beskrive, hvordan den 44-årige mand skulle have voldtaget en anden 10-årig ad flere omgange med sine fingre.
Det samme skete under en overnatning i 2017, hvor han forinden havde givet barnet lændemassage. Senere lagde han ifølge anklageskriftet i ske tæt op ad hende om natten, mens hun sov i sov i sin egen seng.
Ifølge Ekstra Bladet er der i alle sagerne tale om skærpende omstændigheder, fordi alle ofrene var mindreårige piger, og fordi den tiltalte i forbindelse med de seksuelle overgreb var spejderleder og havde ansvaret for pigernes undervisning og opdragelse.
Sagen vil blive behandlet over tre retsdage ved Retten i Glostrup og dommen forventes at falde i slutningen af indeværende måned.