Når Danmarks golfbaner er stivfrosne, dækket af sne eller bare våde, søger golfspillere til greens og fairways i de varme lande.
Bravo Tours sender i den kommende vinter 900 danskere på matchtur på velplejede baner under sydens sol.
- Matchture er organiserede golfferier, hvor alt er tilrettelagt. Det eneste, man selv skal sørge for, er faktisk selve spillet på banerne, forklarer Bravo Tours’ administrerende direktør, Peder Hornshøj i en pressemeddelelse.
Læs også: Singler leder efter deres livs kærlighed på ferien
På matchture deltager 28 spillere, der i løbet af en ferieuge, spiller match på fire baner i kort afstand fra indkvarteringshotellet. Resten af dagene er der tid til andre oplevelser, afslapning - eller til at spille mere golf.
Vinterens 32 matchture afvikles på De Kanariske Øer, i Tunesien, Egypten, Thailand, Kenya, Portugal, Mallorca og Belek i Tyrkiet.