Frygtelig ulykke på Fyn: 65-årig mand klemt til døde under sin bil

Kristine Bugbee

428 uger siden

|

03/09/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Politiet modtog anmeldelsen om den tragiske ulykke i eftermiddags, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse. 

- En 65-årig mand havde klodset sin bil op på nogle træplanker for at foretage reparation under den. Under arbejdet faldt bilen ned og dræbte den 65-årige, som blev klemt fast under bilen.

Fyns Politi oplyser videre, at manden blev fundet under bilen af en bekendt, som straks slog alarm. Hvor længe den 65-årige nåede at ligge under bilen, før han blev fundet, er ikke oplyst.

Reddere forsøgte at genoplive manden på stedet, men alle forsøg var forgæves, og han blev erklæret død kort tid efter.

- De foreløbige undersøgelser på stedet har klarlagt, at der er tale om en ulykke. Der vil blive afholdt ligsyn i starten af næste uge, skriver Fyns Politi i pressemeddelelsen.

Familien til den 65-årige er underrettet om ulykken.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: