Fredningen af et af Danmarks mest unikke naturområder er endt som et politisk opgør i partiet Venstre i Stevns Kommune.
Stevns Klint er hvert år et trækplaster for masser af turister. Fordi den er Danmarks unikke linje til dinosaurernes undergang på jorden for 65 millioner år siden ved et gigantisk meteornedslag og dermed også et enestående verdenshistorisk klenodie.
Derfor blev klinten sidste år optaget på Unescos eftertragtede Verdensnaturarvsliste i en eksklusiv global klub med steder som Grand Canyon.
Men i Stevns Kommune er sagen om fredningen af klinten også endt som et nutidigt politisk meteornedslag. Det har kostet to Venstre-udvalgsformænd deres politiske poster og en borgmester, som er vendt på en tallerken.
- Jeg synes, at Stevns Klint er fantastisk. Men jeg synes ikke, at den skal fredes, siger Stevns borgmester Mogens Haugaard Nielsen (V) i dag.
Det synes han ellers for mindre end et år siden.
Men fredningen har set med hans øjne udviklet sig fra kun at handle om selve klinten og en mangeårig trampe-sti til offentligheden til nu at dreje sig om en 25 meter bred bræmme. Et samlet areal på 119 hektar, som landmændene ikke må dyrke.
Han kalder det "nærmest tyveri", når erstatningerne for jorden til landmændene bliver på 100.000 kroner per hektar for noget af landets bedste landbrugsjord, som ellers kan sælges for det dobbelte.
Frank Elmer er formand for de omkring 30 lodsejere langs Stevns Klint.
De synes, at kommunen i alliance med Danmarks Naturfredningsforening efter at have fået en lillefinger nu går efter hele armen.
- Jeg kan ikke se behovet. Vi har allerede en aftale med kommunen, som sikrer adgangen til Stevns Klint i al evighed. Fredningen er overflødig, siger han.
/ritzau/
