Fra i morgen bliver det forbudt: Koster 1.500 kroner

Nicolai Busekist

91 uger siden

|

20/03/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Fra tirsdag den 21. marts skal du være opmærksom på denne regel. Er du ikke det, kan det ende med at koste dig en bøde på 1.500 kr.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 21. marts bliver en ny regel indført for første gang i København. Her bliver det nemlig forbudt at køre på én bestemt gade i den danske storby, hvis man kører i enten en diesel-, benzin- eller hybridbil.

Med andre ord, så er det ikke bilister, der kører i elbil, der fra tirsdag den 21. marts lovligt kan køre på denne gade i København. Det skriver mediet KøbenhavnLiv.

Konkret vil det nye forbud træde i kraft på Stefansgade, der i mange år har været brugt som en form for smutvej, når man skal gennem Nørrebro. Fra tirsdag vil det dog være slut, hvis man ikke kører elbil.

Her bliver der nemlig sat gang i arbejdet med at få Stefansgade gjort klar til at blive omdannet til en såkaldt grøn trafikvej. Dette arbejde vil blive udført fra kl. 07 til kl. 19.

Det betyder ikke, at der vil blive opsat barrierer på vejen. Derimod vil arbejdet kun bestå af at opsætte en række nye skilte. Når plastikken er blevet fjernet fra disse skilte, vil forbuddet være gældende.

Har du i sinde at køre denne vej i morgen (eller efter den 21. marts), og du ikke kører i en elbil, skal du være opmærksom på, at det kan komme til at koste dig dyrt.

Københavns Politi vil nemlig være klar til at håndhæve det nye forbud, hvorfor man gør klogt i at overholde det. Gør man ikke det, og det bliver opdaget af politiet, vil der blive kvitteret med en bøde på 1.500 kr.

I den kommende tid vil Københavns Politi desuden have et større fokus på Stefansgade som følge af dens omdannelse til at være en grøn trafikvej.

"Vi er opmærksomme på ændringerne i Stefansgade og vil håndhæve de nye regler som led i det daglige beredskab," lyder meldingen fra politiets kommunikationsafdeling ifølge KøbenhavnLiv.

Det er ikke uden grund, at det netop er Stefansgade, der er blevet udvalgt til dette forsøg. Derimod er vejen blev valgt, da den ligger i et område, hvor der i forvejen er en del ensretninger.

Hertil er det også en gade, der ligger parallelt med Jagtvej. Af denne grund bliver gaden ofte brugt som en genvej for bilister, der vil forsøge at komme hurtigere gennem Nørrebro.

Det er endnu ikke besluttet, hvorvidt det skal være en grøn trafikvej fremover. Indtil videre vil der være tale om en testperiode, der løber frem til udgangen af 2024.