Dansk landbrug ville blive hårdt ramt, hvis landbrugsstøtten blev afskaffet, og det er utænkeligt, at det sker.
Sådan siger EU-ekspert Peter Nedergaard, efter at Morten Messerschmidt (DF) har foreslået at afskaffe EU's landbrugsstøtte og den såkaldte strukturstøtte.
- Vi har fordel af støtteordningerne, især af landbrugspolitikken, og så er der det allervigtigste: Det her er helt på månen, når det drejer sig om de politiske realiteter, siger Nedergaard.
Fordi Danmark er et af de rige lande i EU, bidrager vi med mere til budgettet, end vi får igen, fortæller Nedergaard, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Danmark giver omkring 20 milliarder og får 13 milliarder igen. Derfor kunne det se ud som om, det er en fordel at barbere budgettet, men det mener Nedergaard alligevel ikke, det er.
Strukturstøtten går mest til Øst- og Sydeuropa. Men pengene skal blandt andet bygge landene op, så de får råd til at købe varer fra resten af EU, og desuden står Danmark for nogle af projekterne.
Mest afgørende er landbrugsstøtten. Hvis landbrugsstøtten blev afskaffet, ville de enkelte lande begynde at støtte deres egne landbrug, vurderer professoren. Og Danmark ville ikke kunne give lige så meget i støtte som EU's store lande.
- Vi kan ikke konkurrere med de store statskasser rundt omkring i Europa. Det vil gå hårdt ud over det danske landbrug, siger Nedergaard.
Men alligevel behøver de danske landmænd ikke at frygte for deres gårde, siger han.
- Det er utænkeligt, at der kommer flertal for forslaget.
Det store flertal af EU's lande er nemlig tilhænger af landbrugsstøtten. I 2007 vedtog Folketinget en principiel beslutning om at arbejde for at afvikle landbrugsstøtten. Men også Fødevareministeriet vurderer, at det er urealistisk.
- Man kunne lige så godt foreslå, at månen skulle være lavet af en grøn ost, siger Nedergaard.
/ritzau/
