Flygtninges muligheder for at blive integreret i det danske samfund afhænger blandt andet af, at de lærer andre ikke-vestlige indvandrere, som allerede er i job, at kende. Derfor kan det være problematisk for voksne flygtninge at havne i en flygtningelandsby.
Sådan lyder vurderingen fra Anna Piil Damm, lektor på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet. Hun har blandt andet forsket i betydningen af nærmiljøet for flygtninges integration på arbejdsmarkedet.
- Problemet er ikke, at flygtninge i en flygtningelejr bor isoleret fra danskerne. Problemet er, at de mangler etniske netværk for at kunne komme i arbejde og dermed blive bedre integreret, siger hun.
Vurderingen kommer i kølvandet på mandagens asylforhandlinger. Her lykkedes det de blå partier og Socialdemokrater at blive enige om en række udlændingestramninger, som nu skal vedtages i Folketinget.
Til gengæld blev forslaget om de omstridte flygtningelandsbyer udskudt. Det skyldes, at regeringen først vil have undersøgt konsekvenserne, og hvad de vil koste.
Anna Piil Damm henviser til en spørgeskemaundersøgelse fra 2006. Den viser, at blandt de 3000 adspurgte ikke-vestlige indvandrere havde 26 procent af dem fundet deres seneste job via deres netværk. For tre ud af fire af disse gjaldt det, at de havde fundet deres seneste job med hjælp fra andre indvandrere.
- Det er sjældent, at det er danskere, der hjælper indvandrere i job. Det kan skyldes, at danske arbejdsgivere kan have svært ved at gennemskue de kvalifikationer, flygtninge og indvandrere kommer med, siger Anna Piil Damm.
- Derimod kan andre indvandrere bedre gennemskue de medbragte kvalifikationer og dermed lægge et godt ord ind hos deres egen arbejdsgiver, tilføjer hun.
Ifølge Anna Piil Damm er det derfor afgørende, at kommunerne oplyser de nytilkomne flygtninge om foreningslivet.
- Det er særligt via foreningslivet, de kan komme i kontakt med veletablerede indvandrere i Danmark, siger hun.
Det er Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, der ønsker, at staten opretter flygtningelandsbyer.
/ritzau/
