Skærmforbruget er stadig et nyt forskningsområde med mange ubesvarede spørgsmål.
En ting er dog sikker, og det er, at unge og børns skærmforbrug har accelereret de seneste år. De seneste år er det dog blevet debatteret, hvilke konsekvenser det intensiverede skærmforbrug har på længere sigt.
Der ses en stigende tendens til, at børn hurtigt får stukket en tablet i hånden, så snart de er hjemme. Dette kan blandt andet være fordi, at forældrene mener, at børnene har brug for en pause, eller at forældre selv har brug for et pusterum.
Selvom dette virker som den nemme løsning for alle parter, kan det ende ud i at få negative konsekvenser for barnet på længere sigt.
- De har brug for deres forældres opmærksomhed - både øjenkontakt og fysisk nærvær. Uden de ting overser forældrene det lille barns signaler og behov, siger sundhedsplejersken Anette Birkenfeldt i et interview med TV2.
Forsker og psykolog Aida Bikic er lektor på Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet. Hun deler sundhedsplejerske Anette Birkenfeldts holdninger omhandlende det, at børn har brug for mere fysisk nærvær og mindre skærmtid.
- De nul til toåriges hjerner er meget påvirkelige. Der er så meget, de skal nå at udvikle og lære i den korte periode. Og vi begynder nu at se bekymrende udenlandske studier om negative konsekvenser med et højt skærmbrug hos de mindste børn, siger Aida Bikic.
Nogle af de bekymrende studier fra udlandet viser blandt andet, at børn under to år, som har et skærmforbrug på to timer om dagen, senere vil kunne få problemer med hukommelse, tilpasning samt koncentration.
Forskeren har derfor et ønske om, at Danmark vil følge i Norges fodspor og skærpe skærmanbefalingerne.
Sidste år ændrede de norske myndigheder deres anbefalinger, så børn mellem tre og fem år højest bør have én times skærm dagligt, mens børn under to år slet ikke bør bruge tid foran skærmen.