Forsker: Chokolade og rødvin er nøglen til vægttab

Ane Sørensen

453 uger siden

|

15/04/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nøglen til et vægttab er at spise chokolade og ost og drikke rødvin. Sådan lyder det overordnede budskab fra forsker Tim Spector fra King’s College London.

Den britiske forsker hævder, at alt vi tror om slankekure, er forkert. I stedet for at fratage os selv vores yndlingsmad, bør vi sætte tid af til at spise den.

Det gælder både for ost, chokolade, rødvin, nødder, kaffe og mejeriprodukter.

Det skriver Daily Mail.

Læs mere: Nu kan du give din elskede en chokolade-afstøbning af en anus

Tim Spector tror nemlig på, at en vellykket slankekur afhænger af de bakterier, der lever i vores maver.

Der lever gennemsnitligt omkring 1,8 kilo bakterier i et menneskes mave. Nogen af dem er med til at fordøje vores mad, andre har betydning for appetit og oplagring af fedt.

Ifølge Tim Spector kan vi dyrke flere gode bakterier ved at spise den rigtige mad, og derved forblive slanke og sunde.

- Vi indtager disse mikrober, og de ender i vores tarm, hvor de diversificerer med den nye mad, vi introducerer i løbet af årene, siger Tim Spector.

Læs mere: Ny forskning: Chokolade er fantastisk for hjernen

- Jo flere forskelligartede fødevarer, vi spiser, jo flere sorter af mikrober i vores kroppe, der gør os sundere. Nogle fødevarer som olie, nødder og frø fungerer som gødning for mikroberne, tilføjer han.

Vores tarmbakterier nyder ifølge Tim Spector rødvin og chokolade næsten lige så meget, som vi gør.

Fede og sukkerholdige fødevarer dræber til gengæld nyttige bakterier, mens de lader potentielt giftige trives.

- I sidste ende bør alle behandle deres tarm som en smuk engelsk have. Jo flere sorter af mikrober og mad vi spiser, jo flere blomster har vores have, og jo sundere ser de ud, afslutter Tim Spector.


 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: