Det er både forældrenes, skolernes og de andre børns ansvar, når elever bliver ofre for mobning i klassen eller skolegården.
Men et afgørende værktøj i kampen mod mobning er en plan for, hvordan hver enkelt skole kommer mobning til livs. Det påpeger Mette With Hagensen, der er formand for skolebestyrelsernes organisation, Skole og Forældre.
Selv om det siden 2009 har været lovpligtigt for skoler at lave en strategi mod mobning, har mange skoler ikke en sådan.
Derfor skal landets skolebestyrelser rubbe neglene, lyder det fra deres formand.
- Det er en katastrofe for dem, der bliver mobbet.
- Mange skolebestyrelser har ikke lavet en antimobbestrategi. Den skal laves og virke. Og først da kan vi gøre noget ved mobningen, siger Mette With Hagensen.
Af samme grund inviterer Skole og Forældre alle skolebestyrelser til et kursus i efteråret, hvor de skal lære, hvordan man laver en god plan mod mobning.
Tal fra folkeskolens trivselsmålinger viser ifølge Berlingske, at seks ud af ti børn, som bliver mobbet i år, også blev mobbet sidste år.
At ændre den nedslående statistik er en svær opgave, understreger Mette With Hagensen.
- Mobning er komplekst. Det handler om en kultur, hvor det stiltiende bliver accepteret, at der er nogle, der mobber andre, siger hun.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) fremlægger torsdag en fælles aktionsplan mod mobning sammen med Red Barnet, Børnerådet og Børns Vilkår, skriver Berlingske.
Flere års fokus på mobning i skolerne har nemlig slået fejl, lyder det. Men den udmelding er lidt for barsk, mener forældrenes formand.
- Jeg vil ikke pege fingre ad nogen. Vi har et fælles ansvar. Det er ikke udelukkende et skoleansvar, fordi mobning også hænger sammen med kulturen i elevernes hjem. Det er skolernes, forældrenes og samfundets ansvar, siger Mette With Hagensen.
/ritzau/