Det bør vække trang til selverkendelse hos de skoler, der i et Cepos-notat er endt på listen over 43 skoler, der underpræsterer. Det mener formanden for forældre-organisationen Skole og Forældre, Mette With Hagensen.
- Det er selvfølgelig noget, som de 43 skoler skal være opmærksomme på. Tallene skal bruges af skolerne til at kigge indad, siger hun.
Notatet måler folkeskolerne på, om eleverne ved afgangseksamen i niende klasse får de karakterer, som man kan forvente baseret på deres økonomiske og sociale baggrund.
Her har 43 skolers elever i gennemsnit klaret sig dårligere, end det kan forventes, skriver Politiken tirsdag.
- Det er gennemsnitstal. Det er ikke sådan, at alle børnene kommer ud med dårligere karakterer. Det skaber bekymring, når man ser, at der er en skole, som har problemer med at løfte eleverne, siger formanden for forældre-organisationen, siger Mette With Hagensen.
Også forældrene må kigge indad, mener hun. De kan nemlig spille en nøglerolle for at løfte karakterniveauet på deres barns skole.
- Vi ved fra meget forskning, at forældrenes opbakning til skolen og eget barn betyder rigtig meget for udbyttet, siger hun og uddyber:
- For den enkelte forælder gælder det om at stille de kritiske spørgsmål til skolen, bakke op om de aktiviteter, der er på skolen, og fortælle sit barn, at skolen er vigtig.
Også skolebestyrelserne landet over bør ifølge Mette With Hagensen tage et kig på, om de kan lære noget af notatets fund om deres skole. Uanset om de er på listen over de 43 skoler, der underpræsterer, eller ej.
- Jeg håber, at den enkelte skolebestyrelse tager fat i de data, der ligger om deres egen skole, og får fundet forklaringerne på, at man enten løfter eller ikke løfter (eleverne, red.), siger hun.
/ritzau/
