Foråret er slut: Erik Sviatchenko skal kikkertopereres

admin

|

31/03/2014

Dagens topnyheder

FC Midtjylland må undvære den stærke midterforsvarer Erik Sviatchenko i kampen om DM-guldet i den resterende del af forårssæsonen.

Sviatchenko har i flere uger døjet med en ankelskade, som ikke har vist de store tegn på bedring. Derfor skal han nu kikkertopereres.

- Det er ærgerligt, men det er nødvendigt. Vi har gjort alt, hvad vi kunne de sidste 16 dage, hvor jeg har forsøgt at være på banen, men der er ikke sket de fremskridt, som vi havde håbet på.

Derfor er der ingen grund til at udskyde den her uundgåelige operationen, siger Sviatchenko til klubbens hjemmeside.

Han er træt af ikke at kunne være med i de afgørende kampe, hvor midtjyderne kan sikre sig det første mesterskab i klubbens 15-årige i historie.

- Jeg skal huske på, at jeg stadig har en stor andel i det, vi har præsteret, men jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at jeg ikke kan være med til at gøre det færdigt, siger han.

Erik Sviatchenkos sidste superligakamp for FCM i denne sæson blev 5-1-sejren over FCK i Parken for en lille måneds tid siden, hvor han scorede kampens første mål på hovedstød.

/ritzau/