For første gang: Nu udtaler tiltalt i Field's-sagen sig

Nicolai Busekist

77 uger siden

|

30/06/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hidtil har han ikke udtalt sig, men det har den 23-årige tiltalte i Field's-sagen nu lavet om på. Fredag tog han ordet i retten.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fredag var der retsmøde i Field's-sagen, hvor en 23-årig mand er tiltalt for at have begået tre drab, 11 drabsforsøg og flere trusler.

Den tiltalte har hidtil forholdt sig stille omkring sagen. Han har derfor ikke delt ud om, hvad der gik gennem hans hoved, da han begik de forfærdelige handlinger i butikscenteret i København.

Dette besluttede han sig for at lave om på ved et retsmøde fredag. Ved retsmødets afslutning, valgte den unge mand nemlig at tage ord. Det gjorde han med et ønske om at sige undskyld.

Inden da havde både anklager Søren Harbo og forsvarer Luise Høj talt deres sag. Inden længe skal der nemlig tages stilling til, om han skal dømmes for forsætligt at have begået tre drab, 11 drabsforsøg samt fremsat flere trusler under skyderiet.

Ved første retsmøde i sagen, valgte den 23-årige mand ikke at udtale sig. Hele vejen gennem retssagen har han derimod forholdt sig tavs, ligesom der ikke har været øjensynlige reaktioner fra ham.

Derfor er det også forsvarer Luise Høj, der har ført ordet på vegne af sin klient.

Fredag gjorde han det klart over for retsformanden, at han havde et ønske om at udtale sig om, hvad han har gjort, hvilket han fik tilladelse til at gøre.

"Efter jeg er begyndt at få stærk antipsykotisk medicin, kan jeg ikke længere se mig selv i det, jeg har gjort, lød det," sagde han ifølge Ekstra Bladet, og fortsatte:

"Undskyld til de pårørende. Undskyld dem, der overlevede. Undskyld til dem, der ikke overlevede. Undskyld til dem, der er traumatiserede. Undskyld.

Anklagemyndigheden har påstand om dom til anbringelse på en sikret afdeling. Forsvarer Luise Høj mener derimod, at han skal dømmes til anbringelse på et psykiatrisk hospital. Her er den 23-årige mand i skrivende stund varetægtsfængslet i surrogat.

Der vil af retsformændene blive afsagt dom i sagen den 5. juli.