Sociale medier som Instagram, Facebook, X, Snapchat og TikTok er efterhånden blevet en uundgåelig del af rigtig mange menneskers hverdag, og det er særligt børn og unge, som bruger mange timer på de online fora.
Det er problematisk, da undersøgelser har vist, at for meget brug af sociale medier kan være skadeligt for børn og unge, og da de unge mennesker kan støde på mange ubehagelige ting på de sociale medier.
Dette er nogle af årsagerne til, at de fleste sociale medier har en aldersgrænse på 13 år, men den aldersgrænse har ofte fået kritik af politikere, eksperter, organisationer og forældre for både at være for lav og for ikke at blive håndhævet hårdt nok.
Det kræver nemlig ikke meget af de unge at undgå aldersbegrænsningen, da man ofte ikke skal kunne dokumentere, hvor gammel man er for at oprette en profil på de forskellige sociale medier.
Derfor har mange børn helt ned til børnehavealderen profiler på eksempelvis Snapchat, men det vil regeringen i Australien nu sætte en stopper for.
Landet har nemlig ifølge TV2 som det første i verden ved lov gjort det ulovligt for børn og unge under 16 år at have en profil på sociale medier.
Det gælder blandt andet populære medier som Facebook, Instagram og Snapchat, men det gælder eksempelvis ikke YouTube, da det blandt andet bruges i undervisningen på mange australske skoler.
Risikerer ENORME bøder
Onsdag stemte et flertal på 102 ud af 115 for lovforslaget i det australske underhus, og torsdag blev lovforslaget godkendt af senatet, da 34 stemte for, og 19 stemte imod.
Loven forventes dog først at træde i kraft i 2025, men til den tid kan den risikere at få store konsekvenser for techgiganterne, som står bag de sociale medier.
Hvis de ikke tager "rimelige skridt" for at sikre, at australske børn og unge under 16 år ikke får adgang til de sociale medier, kan det nemlig føre til store bøder på op mod 49,5 millioner australske dollar (næsten 300 millioner kroner).
Det giver naturligvis firmaer som META, der står bag Facebook og Instagram, en masse arbejde inden det nye år, og loven er da heller ikke ligefrem blevet taget godt imod af de store virksomheder.
Flere af techgiganterne har således kritiseret loven for at være "uklar," "problematisk" og "forhastet," og verdens rigeste mand, Elon Musk, som ejer det sociale medie X (tidligere Twitter), har blandt andet skrevet på netop X, at loven "virker som en måde at kontrollere adgangen til internettet for alle australiere [...]."
Landets kommission for menneskerettigheder har dog rost loven for at beskytte børn og unge mod de sociale mediers negative effekter, men kommissionen har også understreget, at loven sætter begrænsninger for de unges menneskerettigheder.
