Følg med LIVE: Uvejret har ramt Danmark - igen

Michael Lauritsen

|

06/12/2013

Dagens topnyheder

På andet døgn raser uvejret over Danmark. Her kan du følge med i de seneste meldinger og også se, hvad myndighederne skriver på Twitter.

22:40: FØLG POLITIETS OPDATERINGER I BUNDEN AF ARTIKLEN

22:03: Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund er stadig lukket. Tidshorisont er ukendt, meddeler Nordsjællands Politi.

21:48: Roskilde - elforsyning forsvundet på dele af Strandengen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

21:10: 20-30 cm. vand på kørebanen på Refshalevej ved Refshaleøen, hvorfor vejen er spærret. Vandet kun faldet 2 cm. siden kl. 1800 jf. DMI, skriver Københavns Politi på Twitter.

20:54: Roskilde - Sct. Claras Vej oversvømmet og afspærret mellem rundkørsel ved Sankt Ibs Vej og Strandengen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

20:40: ADVARSEL: Ingen adgang på Classens Dige, Frederiksværk i Nordsjælland, oplyser Nordsjællands Politi.

20:20: Vis stor omtanke, når I færdes udenfor i aften og i nat, skriver Nordsjællands Politi på Twitter.

19:57: Nordsjællands Politi udsender nu en generel advarsel mod at færdes på havne og lavtliggende kystområder i Nordsjælland.

19:48: Vandstanden forventes nu at have nået det maximale niveau i Odense. Jf. prognosen begynder vandet at trække sig tilbage kl. 2000, oplyser Fyns Politi.

19:30: Tre områder er nu evakueret i Nordsjælland

19:14: Varslet om forhøjet vandstand ved den jyske vestkyst ophører, oplyser DMI.

19:12: Nordsjællands politi varsler nu, at lavtliggende områder i Jægerspris, særligt veje i området ved Vængetvej, nu er i overhængende fare for at blive oversvømmet på grund af digebrud. Beboerne anmodes om at søge ud af området til Jægersprislejren, Møllevej 90, 3660 Jægerspris, hvor der er indkvartering.

19:04: Farøbroerne er indtil videre lukket. Det skyldes en væltet lastbil. Bjærgningen af denne afventer faldende vind, oplyser Sydsjællands Politi.

18:58: Vandet topper om tre timer, og begynder herefter stille og roligt at trække sig tilbage, oplyser DMI.

18:14: Se de utrolige billeder af oversvømmelserne

18:13: Reersø: mindre digebrud - 50 sommerhuse syd for Landervejen kan blive oversvømmet - forbered dig - flyt værdifulde ting, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

18:12: Status på oversvømmelse i Jyllinge: 250 huse uden strøm - manglende drikkevand i samme område, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

17:20: Borgere i Frederikssund evakueres. Læs mere her.

17:00: Der er forhøjet risiko for brud på eller overløb af Classens Dige i Frederiksværk, oplyser Nordsjællands Politi.

16:26: Storebæltsbroen lukker igen for trafik i begge retninger. Farøbroen er spærret, efter lastbil vælter i stormen. Læs mere her.

16:08: Stormen Bodil præger fredag eftermiddag og aften stadig færgetrafikken i de danske farvande. Læs mere her.

15:55: Der er stadig aflyste tog efter Bodils rasen, men både DSB og Arriva melder nu om mere normale køreplaner. Læs mere her.

14:46: Den danske stormliste har inden for de to seneste måneder fået tilføjet to sværvægtere: Stormen Allan fra oktober og stormen Bodil. Læs mere her.

14:27: Områder ved Isefjorden, Roskilde Fjord og Thorsminde er ramt af ekstrem stormflod efter Bodils rasen. Læs mere her.
 

Tweets from https://twitter.com/HrLauritsen/politi !function(d,s,id){var js,fjs=d.getElementsByTagName(s)[0],p=/^http:/.test(d.location)?'http':'https';if(!d.getElementById(id)){js=d.createElement(s);js.id=id;js.src=p+"://platform.twitter.com/widgets.js";fjs.parentNode.insertBefore(js,fjs);}}(document,"script","twitter-wjs");