Siden marts har vi fulgt et havørnepar og deres liv i reden et hemmeligt sted i Danmark, hvor hunnen havde lagt æg. Dansk Ornitologisk Forening har sat et kamera op ved reden, så det har været muligt at følge de to kommende forældres tålmodige venten i sne og kulde.
Men nu, hvor foråret også endelig er kommet, er der sket noget.
Onsdag klokken 18.45 kom den første af to unger ud af æggene i reden, som Dansk Ornitologisk Forening nu afslører ligger i Fugleværnsfondens reservat Saksfjed-Hyllekrog på det sydlige Lolland.
De to æg blev lagt med tre dages mellemrum, derfor kommer ungerne sandsynligvis også med mellemrum.
Ungerne bliver i reden de kommende tre måneder, og via webkameraet har alle mulighed for at følge deres opvækst.
- Det er første gang, vi har haft mulighed for at overvåge en ørnerede med unger så tæt, som vi kan nu. Vi håber, at det giver os en masse nye data om ørnene, og at vi lærer en masse nyt om ungernes adfærd, hvor tit de får føde, og hvilken type føde forældrene kommer med, siger Jørn Dyhrberg Larsen, projektleder, Projekt Fokuseret Fugleforvaltning.
Fulgeværnsfonden, som forvalter reservatet, giver nu også interesserede mulighed for at se reden uden kamera. Det foregår den 24. april og den 5. maj. Læs mere på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside.
Dansk Ornitologisk Forening oplyser i øvrigt, at ørneparret startede byggeriet af reden i december 2012, og en sådan rede kan blive imponerende tre meter høj - og veje op mod 500 kilo.
Her kan du følge med direkte:
Læs også
Nogen eller nogle - Vi har lavet denne guide med seneste regler for nogen eller nogle ifølge Dansk Sprognævn.
Bryllupsdage - Her kan du læse om de forskellige bryllupsdage og deres betydninger. Flere bryllupsdage har deres egne traditioner.
Substantiver - Substantiver eller et navneorde er ordklasser, der består af ord, der betegner en person, et sted, en ting eller et begreb. Her får du en skematisk oversigt over alle fire med eksempler, regler og hvordan man bøjer et substantiv og navneord.