En del af de dyrkningsfri randzoner, som regeringen ellers har kæmpet hårdt med landbruget om, er en administrativ klods om benet på landbruget.
Det erkender fødevareminister Dan Jørgensen (S) nu som begrundelse for regeringens overraskende miljømæssige kovending. Den betyder, at antallet af randzoner omkring vandløb skæres ned fra 50.000 til 25.000 hektar.
- Landbruget skal selvfølgelig leve op til miljøkravene. Men de skal også have så smidige arbejdsvilkår som muligt. Derfor nytter det ikke at have en administrativ klods om benet, som dele af randzoneloven har været, siger fødevareministeren.
- Selv ude i marken har der været tilfælde, hvor hverken landmændene eller Fødevareministeriets egne kontrollører kunne afgøre, hvor der skulle være randzoner. Det kan vi ikke leve med, siger han.
Randzonerne har ellers gang på gang af regeringen været fremhævet som et nødvendigt instrument til at sikre bedre dansk vandmiljø. For landmændene har zonerne været den formentlig mest upopulære lov siden stavnsbåndet. Blandt andet fordi der har hersket kaos om udpegningen af zonerne og været rejst stor tvivl om kortgrundlaget.
- Det har været meget usikkerhed. Derfor satte vi landmanden i en situation, hvor det var svært at finde ud af, om han overholdt loven. Derfor sløjfer vi nu de randzoner, der har skabt så meget usikkerhed og bøvl og holder fast i dem, hvor vi har helt styr på, hvor de skal ligge, siger Dan Jørgensen.
Han betegner fortsat randzonerne som et af de bedste redskaber til at få bedre miljø, natur og klima på samme tid.
Men det er vigtigt, at vi holder en balance mellem et konkurrencedygtigt erhverv og en bæredygtig miljøpolitik, siger Dan Jørgensen.
- Jeg synes, at vi med den nye aftale, som jeg er meget glad for, har taget nogle fornuftige tiltag for det danske landbrug, der gør erhvervet mere konkurrencedygtigt, siger fødevareministeren.
/ritzau/
