Til trods for en økonomisk krise og et støt faldende antal medarbejdere ansætter kommunerne stadig flere medarbejdere med ikkevestlig baggrund. Det skriver Politiken.
Samlet er der sket en stigning fra fire til 5,5 procent fra 2008 til 2015. I faktiske tal er antallet af nydanskere i kommunale job steget fra godt 17.000 til lidt over 23.000.
Det viser en undersøgelse, der bliver offentliggjort tirsdag i Momentum, Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev.
På landsplan udgør gruppen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund omkring 6,2 procent af arbejdsstyrken.
Kommunerne er derfor på vej i den rigtige retning, mener Michael Ziegler (K), formand for Kommunernes Landsforenings løn- og personaleudvalg og borgmester i Høje-Taastrup.
- Det her er en rigtig solstrålehistorie, der viser, at borgere med ikkevestlig baggrund bliver bedre og bedre integreret på det kommunale arbejdsmarked, siger han til Politiken.
Til solstrålehistorien hører dog en skyggeside. Arbejdsmarkedsekspert og professor Henning Jørgensen peger på, at det først og fremmest er rengøringsjob og andre "mindre attraktive" stillinger, der tilfalder nydanskerne.
- Det er rigtigt fint, at det går fremad med at ansætte nydanskere, og det skal vi selvfølgelig glæde os over, for i mange år har Danmark været bagud på det her område, siger han til Politiken og tilføjer:
- Men det, der sker, er jo, at nydanskerne i meget høj grad bliver absorberet i bunden af arbejdsmarkedet til de laveste lønninger i de dårligste job.
Også i private virksomheder er flere nydanskere blevet ansat de senere år. Gruppen udgør nu 5,7 procent af de ansatte på det private arbejdsmarked.
Nydanskerne er især ansat som tolk eller chauffør. Også i det private er over en tredjedel af rengøringsstillingerne dog besat af danskere med anden etnisk oprindelse end dansk.
Underdirektør i Dansk Erhverv Stine Pilegaard Jespersen forklarer, at virksomhederne har svært ved at tiltrække etniske danskere til job med lav løn. Det giver plads til udlændingene, lyder det.
/ritzau/
