Det er ikke længere så sikkert som amen i kirken, at det er en præst, der fører ordet, når en dansker skal begraves, skriver Jyllands-Posten.
I Aarhus og København er der de seneste år oprettet afsnit på kirkegårde, hvor der ikke er religiøse symboler. Og hos landets bedemænd har man fanget de nye ønsker om en ikke-kirkelig begravelse, hvorfor de flere steder i landet bygger private kapeller, hvor der hverken er kors, Kristus eller salmebøger.
I statistikken ses det da også, at andelen af danskere, der begraves "uden gejstlig medvirken", er steget støt fra ni procent i 2007 til 12 procent sidste år.
Karsten Nissen, der er biskop i Viborg Stift, siger til Jyllands-Posten, at han er ked af, at flere begraves uden for kirken, da kirkens rolle i forbindelse med en begravelse er at hjælpe mennesker i sorg.
- Kirken kan virkelig noget i en situation som en begravelse. Den kan give de pårørende håb og trøst i en svær situation, som et dødsfald er.
- Her kan de hvile i traditioner, som de ikke selv skal opfinde. Derfor synes jeg, at det er trist, hvis danskernes fortrolighed med ritualerne ved en kirkelig begravelse forsvinder, siger Karsten Nissen.
Ifølge flere bedemænd er der både tale om pårørende, der ønsker en enkel, kort og uhøjtidelig ceremoni uden for kirken, og pårørende, der ønsker selv at arrangere en mere personlig begravelse, hvor de blandt andet gerne vil afspille musik, som den afdøde holdt af.
Mogens Balling, direktør i det landsdækkende begravelsesfirma Begravelse Danmark siger, at nogle oplever kirkens koncept som stift og upersonligt.
Sociolog og professor på Aalborg Universitet Michael Hviid Jakobsen har forsket i danskernes begravelsesritualer. Han vurderer, at omfanget af begravelser uden kirkens medvirken vil stige, men at omfanget afhænger af, hvordan kirken reagerer på udviklingen og måske tillader friere rammer.
/ritzau/
