Fie Laursen vil hjem til Danmark: Chikane holder hende fra det

Mathias Busekist

196 uger siden

|

09/02/2021
Nyheder
Foto: Aleksander Klug/Ritzau Scanpix
Foto: Aleksander Klug/Ritzau Scanpix
Fie Laursen, den dokumentaraktuelle tv-kendis, trives ikke i Spanien, hvorfor hun nu er på jagt efter et nyt hjem i Danmark.

Dagens topnyheder

Fie Laursen fortæller nu, at han ikke trives i Spanien. Hun kunne samtidig fortælle, at hun leder efter et hus i Danmark. 

Det fortæller hun i en video på TikTok. I videoen fortæller den udskældte tv-stjerne, at livet i Spanien ikke er det, hun allerhelst vil.

Hun bor ellers i et stort hus i Marbella, men havde hun selv været i stand til at vælge, så var hun allerede hjemme i Danmark. Hun hæver dog i videoen, at det ikke er muligt fror hende. 

Det skriver SE og HØR. 

"Jeg tror ikke, folk forstår, hvor lidt lyst jeg har til at være i Spanien. Den eneste grund, til at jeg er her, er, så jeg ikke bliver chiknaret, når jeg er ude," siger Fie i videoen og uddyber:

"I Danmark var jeg isoleret, og jeg kunne ikke gå nogen steder. Jeg kunne nærmest ikke være i min lejlighed, fordi det ringede på døren fem gange om dagen af folk, som skulle fortælle mig, hvor klam jeg var.

Det samme fortæller hun i den nye DR-dokumentar. Det var sågar chikanen, der fik hende til at flytte til at starte med. Og nu er det altså ligeledes chikanen, som holder hende fra at flytte hjem. 

Der er dog meget, der peger på, at hun er ved at planlægge sin hjemkomst. Hun skriver på sin private Facebook-konto, at hun søger et hus i Danmark. 

Dette bekræfter hun dog også over for SE og HØR. 

"Jeg leder efter et hus i Danmark, ja. Jeg vil stadig bo fast i Marbella, men jeg ønsker at bygge en base i Danmark også. Pga. Covid-19 kan jeg ikke rejse frem og tilbage pt., så mine forældre er ude og se en masse huse for mig hver weekend for tiden," fortæller Fie. 

Det er dog ikke alt i Spanien, som er lige negativt. Hun fortæller blandt andet, at hun nu er flere tusinde kilometer væk fra den stalker, som hun flere gange har omtalt. 

"I Spanien er jeg fri for min stalker og for dem, der vil mig ondt. Men jeg savner min familie og mine venner, og jeg savner Danmark."