FCK-dansker rejser til Holland

admin

10 år siden

|

23/06/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den tidligere FC København-spiller Thomas Kristensen har fundet sig en ny klub.

Thomas Kristensen har skrevet under på en kontrakt med den hollandske klub Den Haag. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Den transferfrie dansker har lavet en aftale for to år med option på endnu et år.

Thomas Kristensen var uden kontrakt, efter at aftalen med FC København var udløbet efter denne sæson. Han nåede at spille seks sæsoner i FC København - 219 officielle kampe blev det til.

Tidligere har den 31-årige midtbanespiller optrådt for Lyngby og FC Nordsjælland. Han har desuden spillet syv landskampe og fire kampe på ligalandsholdet.

Ado Den Haag blev i sidste sæson nummer ni i Æresdivisionen.

/ritzau/