Farhad-sagen vil ingen ende tage: Nu er der nyt fra Politiforbundet

Emil Martesen

39 uger siden

|

19/03/2024
Nyheder
Foto: Sydøstjyllands Politi
Nu er der nyt fra Politiforbundet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er efterhånden kastet rigeligt med brænde på bålet i Farhad-sagen, der efterhånden indeholder flere ubesvarede spørgsmål end svar.

Det er vidst ingens næse gået forbi, at familien fra Vejle har trukket et hav af overskrifter.

Det skete i kølvandet på DR-dokumentaren 'Forfulgt af politiet?' der tog landet med storm, og har gjort sagen til en af de mest omtalte i Danmark.

Men sidenhen har man ikke hørt alverdens til sagen.

Seneste nyt var fra statsadvokaten i Viborg

De løftede sløret for, at de opgav påtale og stoppede efterforskningen i sagen mod betjentene efter anmeldelser om vold blandt andet ved brug af peberspray. Anmeldelserne skete efter en episode i Vejle den 8. november 2021.

Det skrev anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Men nu er der så nyt i den omdiskuterede sag.

Politiforbundet, på vegne af de 13 politifolk fra Sydøstjyllands Politi, har fremsat en formel klage til Pressenævnet i kølvandet på den kontroversielle dokumentar fra DR.

De lægger ikke skjul på deres anklage til produktionen, der ifølge dem indeholder 'deciderede falsknerier' og en skævvridning af virkeligheden.

Ifølge Politiforbundet præsenterer dokumentaren flere sekvenser, der angiveligt dokumenterer ulovlig magtanvendelse og chikane mod familien, som i virkeligheden er redigerede og misvisende.

Det skriver forbundet i en pressemeddelelse mandag.

Forbundets gennemgang af materialet har afsløret, at mindst elleve klip ikke fremstiller de faktiske hændelser korrekt, og ifølge dem udgør det et brud på presseetiske regler. Blandt de anfægtede punkter er præsentationen af bearbejdede overvågningsklip og en forkert fremstilling af politiets handlinger:

"Vi er i Politiforbundet dybt forargede over DR's manglende etik. Det har vist sig, at dokumentaren ikke blot mangler dokumentation for de fremsatte anklager mod vores medlemmer, men at adskillige sekvenser i udsendelsen er deciderede falsknerier", udtaler forbundsformand Heino Kegel i pressemeddelelsen.

Denne sag trækker dybe linjer i spændet mellem mediefrihed og ansvarlighed.

På den anden side er DR, som forsvarer dokumentarens integritet og afviser overtrædelse af presseetiske regler.

Politiforbundet fastholder dog, at udsendelsen har forvansket sandheden til skade for de involverede politifolks rygte og integritet.

Pressenævnet står nu over for opgaven om at vurdere klagen.