To mænd på 50 år blev i forgårs udleveret til Sydney i Australien for overgreb mod den enes datter på 10 måneder.
Sagen ryster lige nu landet for dens ekstreme grovhed.
Faderen til pigen er sigtet for at have forgrebet sig på den lille datter, mens hans mandlige kæreste kiggede på og efterfølgende pralede med det over Skype. Det skriver The Sydney Morning Herald.
Mændene var angiveligt i et forhold og boede sammen i Melbourne. Den ene af dem er far til pigen, som nu bor sammen med sin mor. Mændene skulle angiveligt passe pigen den 19. april sidste år, mens moderen tog i fitnesscentret.
Hun vidste ikke, at mændene sexmisbrugte den 10 måneder gamle pige over tre fulde timer og angiveligt tog billeder af hende, som senere havnede på deres computere.
Ifølge politiet afslørede faderen sig selv under en samtale på Skype to dage senere.
- Hendes mor var ude et stykke tid. Vi havde ikke tid nok til at gøre alt det, vi ville, desværre, skal farens kæreste have sagt til en ven.
Han sagde også, at han havde lyst til at bedøve den lille pige og “have det rigtig sjovt”.
Læs også: Barnet er skrækslagent, da han skal vidne i retten - se nu hvad bikerne gør for at støtte ham
Under samtalen sagde han ikke, om moderen kendte til overgrebet. Han kaldte hende dog en “fucking kælling” og sagde, at han hadede hende.
Faderen er sigtet for to tilfælde af samleje med et barn under 10 år, samt produktion, besiddelse og deling af børneporno.
Hans kæreste er sigtet for samleje med en person under 18 år og for flere overtrædelser af loven om børneporno.
Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: