Fans vælger Eriksen som årets Tottenham-spiller

admin

10 år siden

|

10/05/2014

Dagens topnyheder

Den danske fodboldspiller Christian Eriksen har taget fansene med storm i sin første sæson i Tottenham.

Det fik han et nyt bevis for lørdag, hvor fanklubberne kårede ham som årets spiller i klubben.

Kåringen er en tradition, hvor fanklubberne fra forskellige egne i verden er taget med på råd. Christian Eriksen fik sin hæder overrakt af en fan fra Hongkong.

Fansene kårede samtidig en scoring af Sandro mod Manchester United hjemme på White Hart Lane som årets Tottenham-scoring.

22-årige Christian Eriksen kom til Tottenham sidste sommer. Med en kamp tilbage i Premier League har danskeren spillet 24 kampe og scoret syv mål. Han har også scoret tre gange for Tottenham i Europa League og har i alt spillet 35 kampe og scoret 10 mål.

Søndag møder Tottenham Aston Villa hjemme på White Hart Lane i sæsonens sidste spillerunde i Premier League.

/ritzau/