Fange fik umenneskelig behandling

admin

10 år siden

|

04/06/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En psykisk syg indsat i Kriminalforsorgen blev udsat for umenneskelig og nedværdigende behandling ved flere fastspændinger, fastslår Østre Landsret.

I den opsigtsvækkende dom siger dommerne onsdag, at manden i fire tilfælde uberettiget blev anbragt i en sikringscelle og fikseret.

Desuden varede otte anbringelser i sikringscelle i længere tid end berettiget.

Dermed har Kriminalforsorgen krænket Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som i artikel tre forbyder umenneskelig og nedværdigende behandling.

Den 43-årige er blevet tilkendt en godtgørelse på 50.000 kroner.

Under retssagen har Kriminalforsorgens advokat afvist, at manden blev udsat for overgreb.

Talrige anbringelser og fastspændinger af manden i tiden fra 2003 til 2009 var nødvendige, har Kriminalforsorgens advokat sagt.

Manden var særdeles aggressiv og truende. Først efter seks års ophold i forskellige fængsler fastslog en psykiater, at han var sindssyg. Derefter fik han ophold på et hospital.

/ritzau/