* I 1871 blev Gyldensteen Strand på Nordfyn inddæmmet og drænet, der blev anlagt diger, gravet en øst-vest-gående hovedkanal, opført pumpemøller, omlagt åer, og fjordbunden blev opdyrket
* Inddæmningen var ikke uproblematisk. Efter få årtier fungerede afvandingen ikke optimalt. Bunden "satte sig", dele af arealet forsumpede og der var store digegennembrud i 1945 og 1954 med efterfølgende oversvømmelse.
* Derefter blev digerne forstærket, opdelt med spærredige og pumpestationer skulle holde vandet væk. Et lavtliggende område blev også omdannet til jagtreservat
* I februar 2011 købte Aage V. Jensen Naturfond 616 hektar land af Gyldendal Gods. Området omfatter Gyldensteens inddæmmede strand, den vestlige del af Ore inddæmmede strand plus de tidligere øer Lindholm og Langø.
* Arealet ligger i naturlig forlængelse af Æbelø ud for den nordfynske kyst, som fonden erhvervede i 1995.
Formålet med Naturfondens opkøb er:
* At sikre de nuværende naturværdier i området og at genskabe et af Fyns vigtigste fugleområde.
* Give offentligheden adgang til det genoprettede naturområde, der kaldes Gyldensteen Strand.
* Undersøge konsekvenser af klimabetingede stigninger i havvandstanden på naturområder.
* Foretage videnskabelige undersøgelser af havets biodiversitet, både i det inddæmmede område og udenfor.
Kilde: Aage V. Jensens Naturfond
/ritzau/