Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) lægger i et interview med Berlingske tirsdag op til, at Danmark skal give våbenstøtte til Syriens opposition.
Dermed kan Danmark blive det første EU-land, der benytter sig af, at EU for et år siden efter lange og svære drøftelser skrottede sin våbenembargo mod Syrien - netop for at åbne mulighed for at bevæbne oprørerne.
Sådan er EU's sanktionsregime skruet sammen:
* EU begyndte i marts 2011 at indføre sanktioner mod Syrien. De er siden gradvist blevet udvidet og strammet og består af flere end 20 delelementer.
* Forbud mod salg af våben stod længe centralt i sanktionerne. I februar 2013 blev det tilladt at levere "ikke dødbringende udstyr og teknisk assistance" som skudsikre veste, natkikkerter og køretøjer til brug for beskyttelse af civile. I maj 2013 blev hele våbenembargoen efter pres fra Storbritannien og Frankrig pillet ud af det samlede sanktionsregime for at gøre det tilladt for EU-lande at levere våben til oppositionen.
* De stadig meget omfattende sanktioner omfatter blandt andet suspension af diverse samarbejdsaftaler, forbud mod import af syrisk olie og mod diverse investeringer i Syrien, forbud mod handel med guld, diamanter og luksusvarer, forbud mod handel med syriske værdipapirer, indefrysning af centralbankens, flere virksomheders og personers værdier i EU og omkring 180 indrejseforbud.
* Det nuværende sanktionsregime udløber 1. juni i år. Det er netop nu ved at blive forlænget ved en skriftlig procedure, der formentlig betyder, at det videreføres uden ændringer. Hvis ingen lande har gjort indsigelse senest 28. maj, gælder sanktionerne endnu et år.
* Der er så vidt vides endnu ingen EU-lande, der har benyttet sig af den et år gamle mulighed for at levere våben til oppositionen.
/ritzau/
