FAKTA: Så meget betaler skatteyderne til Venstre

admin

10 år siden

|

17/05/2014

Dagens topnyheder

Venstre modtager ligesom de øvrige partier i Folketinget et tilskud fra de danske skatteydere. Pengene går sammen med medlemmernes kontingenter og frivillige bidrag i partikassen

I de seneste dage er det kommet frem, at Venstre i modsætning til andre partier har brugt partikassen til at betale flere regninger for partiets formand. Blandt andet har man betalt 152.000 kroner for tøj, 11.000 kroner for en familierejse til Mallorca samt ekstra rengøring af hotelværelser.

Her kommer pengene i Venstres kasse fra:

* Af Venstres partiregnskab fremgår det, at partiet i 2012 havde samlede indtægter på cirka 35,5 millioner kroner.

* De danske skatteydere har betalt langt hovedparten af pengene - cirka 27,5 millioner kroner - via statstilskud til Venstre.

* Venstres medlemmer har betalt cirka 3,5 millioner kroner i medlemskontingent.

* Venstre har desuden fået frivillige bidrag fra blandt andre Dansk Arbejdsgiverforening, Den Liberale Erhvervsklub og andre for samlet cirka 3,5 millioner kroner.

* Derudover har partiet haft renteindtægter og indtægter fra salg af publikationer og reklameartikler for cirka en million kroner.

Kilde: Årsregnskab for Venstres Landsorganisation, 2012.

/ritzau/