FAKTA: Så hårdt ramte oktober-stormen Danmark

admin

|

05/12/2013

Dagens topnyheder

Meteorologerne varsler om et voldsomt uvejr, som kommer til at ramme Danmark torsdag og fredag. Her er et tilbageblik på orkanen, der hærgede Danmark 28. oktober.

* Oktober-stormen slog rekord med det kraftigste vindstød, der nogensinde er målt i Danmark. Hele 53,5 meter i sekundet blev der målt på Als, svarende til 193 kilometer i timen.

* Der blev målt en middelvind på 38,5 meter i sekundet i Røsnæs på Sjælland. Det er den højeste middelhastighed, der nogensinde er blevet målt i Danmark.

* Stormen kostede to liv og flere hundrede kvæstede.

* Både broer, færger, tog og fly blev påvirket af stormen.

* I alt blev 25 togsæt blev beskadiget, og omkring 1500 togpassagerer strandede på stationer rundt om i landet som følge af stormen.

* DSB skønnede, at i alt omkring 5000 personer sad fanget i omkring 50 togsæt rundt omkring i landet.

* Alle tog syd for Aarhus, på Fyn og på Sjælland stod stille til tirsdag morgen klokken 04.00. Nord for Aarhus H kørte togene med kraftige forsinkelser.

* I Københavns-området holdt næsten alle busser stille. Derudover blev alle s-tog aflyst på grund af væltede træer.

* Både Storebæltsbroen, Den Ny Lillebæltsbro, Alssundsbroen, Øresundsbroen og Vejlefjordbroen lukkede på grund af stormen.

* Københavns Lufthavn aflyste flyvninger til og fra lufthavnen. Omkring 1400 passagerer var strandet i lufthavnen. 400 passagerer strandede inden i fly på landingsbanen, fordi stormen gjorde det for risikabelt at få passagererne fra borde.

* Falck rykkede ud til 164 opgaver på landsplan. Heraf 128 gange i Region Nordjylland.

* I hele Nordjylland var der vindstød af orkanstyrke.

* Typiske opgaver drejede sig om væltede træer. Flere steder var der også skader på tage. I Skagen rev et tag på 300 kvadratmeter sig løs.

* Flere steder i Sønderjylland var der mindre oversvømmelser.

/ritzau/