Navn: Den Nordatlantiske Traktats Organisation.
Historie: Politisk og militær alliance dannet i 1949 mellem 12 lande i Nordamerika og Vesteuropa, der lovede gensidigt at støtte og beskytte hinanden mod trusler fra Sovjetunionen.
Kerne: Den såkaldte musketered - traktatens artikel 5 - siger, at et angreb på ét medlem regnes som et angreb på dem alle. Musketereden har kun været aktiveret en gang: 12. september 2001, dagen efter terrorangrebene på USA.
Medlemmer: 28.
- Stifterne var Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA.
Senere tilkomne medlemmer: Grækenland, Tyrkiet, Vesttyskland, Spanien, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Bulgarien, Rumænien, Albanien og Kroatien.
Hovedkvarter: Bruxelles i Belgien.
Militærkommando: SHAPE (Supreme Headquarters Allied Powers Europe) i Mons i Belgien.
Ledelse: Generalsekretæren kommer traditionelt fra et europæisk medlemsland. Anders Fogh Rasmussen har besat posten siden 2009.
Øverste militære leder er per tradition en amerikaner.
Natos øverste myndighed er Det Nordatlantiske Råd (NAC), der til daglig består af ambassadører fra medlemslandene, som har kontor i Nato-hovedkvarteret og holder møder hver uge.
Med jævne mellemrum mødes NAC på udenrigs- eller forsvarsministerniveau. Stats- og regeringscheferne holder topmøde efter behov.
Hvert land har et medlem af Natos militærkomité, der fungerer som rådgiver i militære spørgsmål. Militærkomitéens leder er siden årsskiftet den danske general Knud Bartels.
(Kilde: Nato)