Krim har mandag officielt erklæret selvstændighed fra Ukraine og søger optagelse i den russiske føderation. Beslutningen kommer efter en folkeafstemning søndag, da 96,77 procent stemte for, at sortehavshalvøen igen kommer under Rusland.
Men afstemningen har gentagne gange været udsat for kritik, og den bliver af flere - blandt andre EU, den ukrainske præsidentkandidat Vitalij Klitsjko og USA's præsident, Barack Obama - betragtet som et klart brud på ukrainsk og international lov.
Tidligere har spørgsmålet om overtrædelse af folkeretten også været på dagsordenen i forbindelse med de russiske styrkers aktioner på Krim.
Men hvad er folkeretten egentlig?
* Folkeretten er et retssystem, der regulerer forhold mellem stater i modsætning til national ret, der regulerer forholdene for borgerne i den enkelte stat.
* Folkerettens grundlæggende krav til staternes indbyrdes optræden udtrykkes i begrebet "territorialhøjhed", hvorefter stater kun er kompetente til at udfolde deres magtapparat inden for deres eget territorium.
* Magtanvendelse over for andre stater er forbudt, medmindre det sker i selvforsvar eller efter bemyndigelse fra FN's Sikkerhedsråd.
* Selv inden for sit territorium er en stat efter folkeretten underlagt visse begrænsninger i sin magtudfoldelse, for eksempel har fremmede landes diplomater og statsskibe eksterritorialitet og er derfor "beskyttet".
* De grundlæggende folkeretslige regler bygger på sædvaneret, som er en retsorden, der er domineret af uskrevne regler.
* Hertil kommer aftaler, normalt kaldet traktater, der er indgået direkte mellem to eller flere stater, samt den praksis der har udviklet sig i internationale domstole og voldgiftsretter, især Den Internationale Domstol i Haag.
* I modsætning til de statslige retssystemer har folkeretten ikke en enhed eller et sammenhængende system, der overvåger og håndhæver reguleringer. Det skyldes staternes suverænitet – deres ret til at råde over egne forhold.
* Udviklingen af folkeretten tog for alvor fart efter de to verdenskrige, og oprettelsen af De Forenede Nationer (FN) i 1945 har været afgørende for, hvordan folkeretten ser ud i dag.
Kilde: Udenrigsministeriet og globalis.dk
/ritzau/
