FAKTA: Hovedbestyrelsen afgør Løkkes politiske liv

admin

10 år siden

|

02/06/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

* Hovedbestyrelsen består af 132 medlemmer, der skal varetage de vigtigste opgaver for Venstre mellem de årlige landsmøder, eksempelvis tilrettelægge kampagner til folketingsvalgene.

* Bestyrelsen består af en lang række ledende medlemmer af Venstre på Christiansborg. Dertil kommer formændene i de 98 lokale kommuneforeninger samt formændene for de fem regionsbestyrelser.

* Flere personer sidder dog i bestyrelsen på flere mandater - eksempelvis Kristian Jensen, der både er næstformand, formand for folketingsgruppen og formand for udviklingsudvalget - men de har kun én stemme ved eventuelle afstemninger. Ifølge Jyllands-Posten sidder der 125 stemmer.

* Langt de fleste af medlemmerne i partiets magtfulde forretningsudvalg går igen i hovedbestyrelsen. Forretningsudvalgets 24 medlemmer har efter et møde bakket fuld ud op om Lars Løkke Rasmussen.

* Hovedbestyrelsen har med sin sammensætning en langt tættere tilknytning til baglandet end forretningsudvalget, og derfor giver tirsdagens møde et mere reelt billede af, hvordan baglandet - og dermed de menige medlemmer - stiller sig til Lars Løkke Rasmussens formandskab.

* Ifølge Venstres vedtægter er det kun på et ordinært eller ekstraordinært landsmøde, at formanden kan væltes, men udtrykker hovedbestyrelsen mistillid til Løkke - eller er opbakningen ikke tilpas stor - får han reelt svært ved at fortsætte.

* En tredjedel af hovedbestyrelsen kan kræve, at der bliver indkaldt til et ekstraordinært landsmøde, hvor medlemmerne så skal tage stilling til Løkkes formandskab.

/ritzau/