Justitsminister Mette Frederiksen (S) siger, at partierne bag politiforliget er enige om indholdet i en antiterroraftale, men at man er uenige om finansieringen på lang sigt.
Derfor er hun gået direkte til Folketingets Finansudvalg for at få 130 millioner kroner til at forbedre indsatsen i 2015.
Her kan du se, hvad regeringens udspil, "Et stærkt værn mod terror – 12 nye tiltag mod terror", indeholder. Udspillet koster i alt 970 millioner kroner:
* Bedre redskaber til politiets og Politiets Efterretningstjenestes indsats mod terror i Danmark:
1) 200 millioner kroner til udbygning af politiets og PET’s beredskabs- og overvågningsindsats.
2) 150 millioner kroner til øget it- og analysekapacitet.
3) Udvidelse af livvagtsstyrken.
4) Adgang til relevante oplysninger om flypassagerer.
5) Undersøgelse af mulig registrering af brugere af taletidskort.
* Bedre redskaber til Forsvarets Efterretningstjenestes indsats over for terror rettet mod Danmark:
6) 415 millioner kroner til indhentning og analyse af oplysninger om terrortrusler fra udlandet.
7) Styrket indsats mod danske ekstremister i udlandet.
* Styrkelse af beredskabet til indsats ved en terrorhændelse:
8) Udvidelse af aktionsstyrken i PET.
9) Forstærket nationalt døgnberedskab under Rigspolitiet.
* Forebygge radikalisering i fængslerne:
10) Nye initiativer til forebyggelse af radikalisering i fængslerne.
* Øget dansk bidrag til internationalt samarbejde om terrorbekæmpelse:
11) Styrkelse af den forebyggende indsats i blandet andet Mellemøsten og Nordafrika.
* Gennemgang af den danske terrorbekæmpelse:
12) Et udvalg skal gennemgå den danske terrorbekæmpelse.
Kilder: "Et stærkt værn mod terror – 12 nye tiltag mod terror"
/ritzau/
Kilder: Regeringen
/ritzau/