FAKTA: Her er historien bag Vestjysk Bank

admin

|

07/04/2014

Dagens topnyheder

Vestjysk Bank afleverer mandag efter krav fra Finanstilsynet en genopretningsplan, der skal sikre bankens overlevelse.

Her er bankens historie:

* I 1971, da Vestjysk Bank stadig går under navnet Lemvig Bank, ændres navnet i forbindelse med sammenslutningen med Lemvig Folkebank til Nordvestbank.

* I 1986 erkendes det, at store dele af det lokale erhvervsliv er baseret på konjunkturudviklingen i to klassiske basiserhverv - landbrug og fiskeri - derfor skal risikoen spredes til flere erhvervstyper i nye markedsområder.

* Den første afdeling uden for det daværende geografiske kerneområde bliver etableret i Aarhus i 1986. Derefter bliver der etableret afdelinger i Randers, Thisted, Kolding, Silkeborg og Horsens.

* I 2002 fusioneres banken med Vestjysk Bank i Holstebro, der foruden Holstebro har afdelinger i Struer, Herning, Viborg og Esbjerg.

* Den nye bank kommer til at hedde Vestjysk Bank med hovedsæde i Lemvig. Formålet med fusionen er at skabe en stærk vestjysk lokalbank.

* I 2008 overtager Vestjysk Bank aktiviteterne i Bonusbanken i Herning med afdeling i Ikast.

* Samme år fusioneres Vestjysk Bank med Ringkjøbing Bank, der foruden hovedkontoret i Ringkøbing har afdelinger i blandt andet Hvide Sande, Videbæk, Skjern og Odense.

* I 2012 fusioneres Vestjysk Bank med Aarhus Lokalbank. På det tidspunkt er Aarhus Lokalbank hjemmehørende i Aarhus og har afdelinger i Hadsten og Langå.

* Vestjysk Bank har hovedkontor i Lemvig og 20 afdelinger i Jylland.

* Gennemsnittet af antal medarbejdere i 2013 har været 563 omregnet til heltidsansatte.

* Staten ejer 80,62 procent af bankens samlede aktiekapital og stemmer.

* Herudover besidder Finansiel Stabilitet, som ejes af den danske stat, 0,86 pct. af bankens samlede aktiekapital og stemmer.

Kilde: Vestjysk Bank

/ritzau/