Justitsminister Karen Hækkerup (S) ophæver omstridt overvågning af danskernes internetbrug på mobiltelefonen, den såkaldte sessionslogning. Det er tvivlsomt, om oplysningerne er egnet til brug i efterforskninger og retsforfølgning, oplyser Justitsministeriet.
* En lov fra 2007 kræver, at teleselskaber registrerer brug og position for danskernes mobiltelefoner, når de ringer, skriver beskeder eller bruger internettet. Oplysningerne bruger politiet i dets efterforskning. Dette kaldes logning og skal gemmes i et år.
* Ud over den klassiske registrering blev det også et lovkrav, at teleselskaberne stikprøvevis skulle registrere, hvad danskerne brugte internettet til. Altså hvilke internetsider som danskerne besøgte. Dette kaldes sessionslogning.
Danske teleselskaber foretog i 2013 3,5 billioner registreringer af kundernes digitale fodspor.
/ritzau/