FAKTA: Fem bud på ny formand for EU-Kommissionen

admin

10 år siden

|

16/05/2014

Dagens topnyheder

De fem største europæiske partier har valgt hver en såkaldt spidskandidat til posten som formand for EU-Kommissionen efter José Manuel Barroso.

Her er de fem kandidater, som torsdag aften duellerer verbalt i parlamentet i Bruxelles:

* Jean-Claude Juncker.

Den 59-årige luxembourger er spidskandidat for det konservative europæiske parti, EPP. Tidligere premierminister i Luxembourg gennem 18 år samt formand for Eurogruppen - gruppen af finansministre i de lande, der har indført euroen. Han er ikke medlem af EU-Parlamentet.

* Martin Schulz.

Spidskandidat for de europæiske socialdemokrater og socialister, PES. Schulz er formand for EU-Parlamentet, og har været det siden 2012. EU-Parlamentet for den socialdemokratiske gruppe i parlamentet S&D i 1994, og blev formand for gruppen ti år senere. Forhenværende boghandler i sit hjemland, Tyskland.

* Guy Verhofstadt.

Den liberale gruppe i parlamentet, Aldes, bud på en ny kommissionsformand. Verhofstadt er tidligere belgisk premierminister og nuværende leder af Alde i parlamentet, som han har været medlem af siden 2009. Han er kendt for at være meget entusiastisk debattør, som til enhver tid vil forsvare det europæiske projekt.

* Ska Keller.

En af i alt to spidskandidater fra den politiske gruppe De Grønne EFD. Tysker og eneste kvinde i ræset. Hun er engageret fortaler for miljøet og taler seks sprog inklusiv finsk og tyrkisk. Den 32-årige politiker har siddet i parlamentet siden 2009.

* Alexis Tsipras.

40-årig leder af det græske venstreorienterede parti Syriza siden 2008 og ny spidskandidat for det europæiske venstrefløjsparti. Han vil sætte vækst, social velfærd og jobskabelse på dagsordenen.

/ritzau/