FAKTA: Det handler trafik-milliarden om

admin

10 år siden

|

22/01/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

* I begyndelsen af 2012 skrottede regeringen et af sine mest profilerede valgløfter, en betalingsring omkring hovedstaden, der skulle give to milliarder kroner til den kollektive trafik.

* Betalingsringen var mere end noget andet et ønske og et løfte fra SF. Partiets daværende formand, Villy Søvndal, var da også glad, da han efterfølgende kunne præsentere milliard-puljen som plaster på såret fra betalingsringen:

* "Vi gik til valg på billigere bus og tog. Under Løkke og Pia Kjærsgaard blev priserne bare ved med at stige og stige, og derfor har det været afgørende for SF at få priserne ned", lød det i februar 2012 fra Søvndal.

* Puljen til billigere og bedre kollektiv trafik blev aftalt og udmøntet mellem regeringspartierne samt Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

* Men nu viser en opgørelse fra Transportministeriet, at omkring halvdelen af puljen står ubrugt hen efter 2013.

* Forligspartierne skulle have mødtes om milliard-puljen i august sidste år, men mødet blev udskudt. Forhandlingerne ventes ifølge ministeriet genoptaget i foråret.

/ritzau/