FAKTA: Derfor er millioner til psykiatrien ikke brugt

admin

10 år siden

|

21/05/2014

Dagens topnyheder

I Socialministeriet har man 135,3 millioner kroner på "bankbogen", som står og samler støv. Pengene er ikke blevet brugt, selv om de er afsat til at hjælpe personer med sindslidelser og andre psykiske problemer.

* De 135,3 millioner kroner fordeler sig over tre konti i Socialministeriet.

* Ifølge Socialministeriet kan det aldrig helt undgås, at der står ubrugte midler på "bankbogen".

* Nogle gange bliver et projekt eksempelvis billigere, end man havde regnet med, eller man må droppe et projekt, fordi det ikke er levedygtigt.

* Når den slags sker, så vokser pengene på "bankbogen".

* En anden grund til de ophobede midler er, at en del af pengene er afsat til igangværende eller nye projekter i år.

* Derudover er nogle projekter blevet forsinket så meget, at ministeriet ikke har kunnet udbetale midlerne som planlagt, og så kommer de til at tælle som opsparede midler i regnskabet.

* Socialminister Manu Sareen (R) vil nu sørge for, at overskydende midler, der ikke er øremærket projekter, bliver omprioriteret til nye projekter frem for at samle støv.

* Midlerne vil indgå i efterårets forhandlinger, men præcis hvor midlerne skal sættes ind, vil socialministeren tage med i forhandlingslokalet med satspuljeordførerne.

Kilde: Socialministeriet

/ritzau/