FAKTA: De 10 dødeligste tyfoner på Filippinerne

admin

11 år siden

|

08/11/2013

Dagens topnyheder

Tyfoner, eller superstorme, er et kendt vejrfænomen over øriget Filippinerne, hvor Haiyan fredag raser. Flere end en halv million mennesker er evakueret, og mindst tre personer er dræbt af stormens følger.

Hvert år mister mange mennesker livet på grund af disse storme. Her er de 10 mest dødelige tyfoner i landet:

1. Den tropiske storm Thelma medførte oversvømmelser i Ormoc på øen Leyte og kostede flere end 5100 mennesker livet 15. november 1991.

2. Tyfonen Bopha ramte den store ø Mindanao, som sjældent bliver berørt. Tyfonen kostede 1900 mennesker livet 3. december 2012.

3. Tyfonen Ike ramte det centrale Filippinerne 31. august 1984 og dræbte 1363 mennesker.

4. Tyfonen Washi ramte den nordlige del af øen Mandanao, hvor den kostede 1080 mennesker livet 16. december 2011.

5. Tyfonen Trix medførte oversvømmelser og jordskred, der kostede 995 mennesker livet i Bicol-regionen på øen Luzon 16. oktober 1952.

6. Tyfonen Amy rasede over de centrale øer, hvor den dræbte 991 mennesker i oversvømmelser og jordskred 9. december 1951.

7. Tyfonen Nina ramte Bicol-regionen 25. november 1987. Den forårsagede jordskred ned ad vulkanen Mayon og kostede 979 mennesker livet.

8. Tyfonen Fengshen raserede over de centrale øer 20. juni 2008 og dræbte 938 mennesker.

9. Tyfonen Angela, en af de stærkeste storme over landet nogensinde, skabte 2. november 1995 ravage i Bicol-regionen og senere i Manila. Den dræbte 936 mennesker.

10. Tyfonen Agnes ramte de centrale øer 5. november 1984 og dræbte 895 mennesker.

 

Kilde: Filippinske vejrmyndigheder til nyhedsbureauet AFP

/ritzau/AFP