Får stor betydning: Trist nyt til benzin- og dieselbilejere

Emil Martesen

20 uger siden

|

29/07/2024
Nyheder
Foto: Google Street View
Det får en stor betydning for benzin- og dieselbilejerne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kommunerne vil i fremtiden få mulighed for at indføre nulemmisionszoner, hvor traditionelle, fossile biler ikke må køre.

Selvom det er trist nyt til alle dem, der ejer en benzin- eller dieselbil, så skal man huske på, at zonerne kan oprettes for at støtte den grønne omstilling af vejtransporten og for at sikre en bedre luftkvalitet i det lokale område.

De vil dog også få stor betydning for borgerne og erhvervslivet i kommunerne. Der er bred politisk opbakning til lovforslaget, som forventes at blive vedtaget i efteråret 2024.

Sådan skriver Mobility Denmark i en pressemeddelelse, som redaktionen har modtaget.

"Bilen er et meget fleksibelt transportmiddel, og bilejere har en forventning om, at deres bil kan køre, hvor de ønsker. Når de fossile biler bliver forment adgang i områder, vil det skabe større incitament til at vælge grønne, eldrevne biler, fordi de bliver et mere fleksibelt bilvalg," siger Mads Rørvig, der er adm. direktør i Mobility Denmark, og fortsætter:

"Zonerne kommer til at have stor betydning i kommunerne, især for dem, som ikke har mulighed for at blive elbilister endnu, og vi spår derfor, at det bliver et omdiskuteret emne ved den kommende kommunalvalgkamp."

Flere kommuner har ytret, at de er interesserede i at indføre nulemmisionszoner, men meget er fortsat uvist.

Præcis hvilke kommuner der kommer til at indføre zoner, og zonernes størrelse og placering, er endnu ukendte. Desuden skal kommunerne også tage stilling til, om zonerne kun skal omfatte persontrafik, eller om de skal gælde al trafik, dvs. også varetransport.

Uanset hvad kommer zonerne til at have en stor betydning for virksomheder og indbyggere i kommunerne, og Mobility Denmark opfordrer derfor til, at kommunerne indkalder til borgermøder vedrørende nulemmisionszonerne.

"Vi er positivt stemt overfor tiltag, der skubber den grønne omstilling i den rigtige retning, og som styrker incitamentet til at vælge elbil. Der bør dog være en opmærksomhed på, at zonerne vil have en stor indflydelse på hverdagslivet for de virksomheder og borgere, der bor i kommunen. Vi opfordrer derfor til, at der skabes en dialog om de mange valg, der opstår i forbindelse med oprettelsen af nulemmisionszonerne," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.