Får helt nye konsekvenser efter 'Den sorte svane': Træder i kraft i 2025

Emil Martesen

7 uger siden

|

27/10/2024
Nyheder
Foto: TV 2
Foto: TV 2
Det træder i kraft i 2025.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Flere millioner danskere har set dokumentarserien 'Den sorte svane', der har rullet over skærmen på TV 2. Den er desuden også tilgængelig på streamingtjenesten TV 2 Play, hvor flere seere så alle afsnit i et hug.

Det har chokeret mange at se, hvordan underverdenen tilsyneladende samarbejder med alt fra advokater til tilsyneladende lovlydige rigmænd.

Den noget så omdiskuterede dokumentar har også sat gang i noget af et efterspil.

Et efterspil som i den grad får panderynkerne frem hos danskerne.

Den populære dokumentarserie har allerede haft konsekvenser for flere af de involverede, og nu har endnu en afsløring set dagens lys.

Advokatrådet har nemlig besluttet at omlægge tilsynet med advokater i løbet af efteråret og med fuld virkning fra 2025.

Når advokater fremover får tilsyn, vil der derfor i langt højere grad blive fokuseret på de områder af advokatvirksomheden, hvor der kan ske alvorlig skade, og hvor klienter er kommet i klemme de senere år.

Det skriver rådet i en pressemeddelelse.

Den nye tilsynsmodel er blevet udarbejdet i 2023 og 2024, og med modellen vil der særligt blive sat hårdere ind mod den misbrug af klientkontoen – noget af det man også senest har set i f.eks. TV2-udsendelsen Den sorte svane.

”Vi ønsker at sætte mere effektivt ind mod de problemer, vi har set gennem de senere år og senest også i dokumentaren Den sorte svane. Vi indretter derfor vores tilsyn målrettet, så vi ser mere på de områder, hvor der er størst risiko for klienterne og på samfundsniveau. Vi kommer fremover til at fokusere på at bekæmpe, at advokater aktivt medvirker til - eller misbruges til - hvidvask og terrorfinansiering, og på at hindre misbrug af klienternes midler fra advokaternes klientkonti", siger Advokatrådets formand, Martin Lavesen.

Med den nye model udgår de seneste års risikoinddeling af advokatstanden i høj, mellem og lav risiko-grupper, da opdelingen ikke i tilstrækkelig grad har fokuseret tilsynet mod de områder, hvor klient- og samfundsskaden er størst.

Det nye tilsyn vil i stedet basere sig på en justeret risikoscoremodel, hvor hvidvask- og klientkontoområderne fremover vil vægte væsentlig tungere.

Ud fra den model vil advokater med den største risiko blive udtaget til risikobaserede tilsyn.

Alle advokater og advokatfirmaer vil dog fortsat få et standardtilsyn med de grundlæggende advokatpligter, herunder blandt andet obligatorisk efteruddannelse, forsikring og garanti og almene oplysningspligter over for klienten etc.

Advokatrådet har orienteret Justitsministeriet om ændringerne i tilsynet.